"Rødt Jern"

”Her er verden ny – her vil jeg bo”

Dette værk finder du ved Midtpunkt – og det er Frederikshavn Boligforening som har sponseret værket af Bent Haller.

Citatet ”Da han kom til havet under den store Pikkebakke, sagde han til sig selv: Her er verden ny, her vil jeg bo” stammer fra romanen En saga blot, der udkom i 1993.

Bent Haller er født den 5.6. 1946 i Bangsbostrand. De fleste af os vil betragte Bent Haller som frederikshavner, men selv betragter han sig  som ”bangsbostrander”.

Bent Haller har skrevet et utal af bøger, både for børn, unge og voksne. Han bruger ofte sin egen og sin families historie som afsæt for sine fortællinger, og Bangsbostrand og Frederikshavn dukker op mange gange i forfatterskabet. Man føler sig hjemme i Bent Hallers romanunivers. 

Værket blev indviet den 9. juni 2020 – og er det 16. værk i Poesi Parken.