Arkitektbistand
Frederikshavn Byfond yder arkitektbistand til projekter.
For at søge om arkitektbistand skal der fremsendes en ansøgning med beskrivelse og billeder, som sendes til Byfondssekretariatet. Sammen med ansøgningen skal der vedlægges overslagspris på arkitektarbejdet.
Ansøgningen behandles på førstkommende bestyrelsesmøde. Her afgør bestyrelsen, om der kan tildeles arkitektbistand, beløbets størrelse og eventuelle forudsætninger for tilskud.
Det kan anbefales at tage kontakt til Tove Varmløse, inden du søger, på telefon: +45 29 48 61 90 eller email: toma@frederikshavn.dk
Når projektet er gennemført, meddeles dette til byfondssekretariatet, der efterfølgende besigtiger byggeriet. Hvis projektet stemmer overens med det aftalte, kan beløbet udbetales.
Arkitektbistand skal ikke tilbagebetales, men er skattepligtigt
Der ydes IKKE arkitektbistand til projekter, der er påbegyndt eller gennemført
Der ydes ikke arkitektbistand til arbejde inde i bygninger
Hvem kan søge
1) Ejendomme fra før 1960
2) Forretningsindehavere eller lejere af butik i Frederikshavn bymidte
Hvordan søger man
Send en ansøgning og beskrivelse til:
Byfondssekretariatet
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Eller brug vores digitale ansøgningsskema i menuen til venstre.
Husk at vedlægge overslagspris på det ansøgte.